Ombygning af nye pilot plant-laboratorier i bygning CB og CC, Dako Denmark A/S

Rolle: Totalentreprise
Anlægsum: 8.500.000
Kunde: Dako Denmark A/S
Udførselsperiode:2008–2009
Ombygning af 1.200 m² til nye pilot plant-laboratorier i bygningerne CB og CC.
Dako Denmark / Agilent hjælper patologer med at stille præcise diagnoser og fastlægge den mest effektive behandling for kræftpatienter. Virksomheden er en førende global udbyder af komplette patologiløsninger, der anvendes i kampen mod kræft verden over. Dako-mærket står for høj kvalitet og omfatter diagnostiske antistoffer, reagenser, instrumenter, software og ekspertviden, der muliggør præcise vævsbaserede kræftdiagnoser.
JODAN Rådgivning har leveret totalrådgivning inden for både arkitekt- og ingeniørfag fra skitsefase til afleveringsfase samt stået for byggestyring gennem hele projektforløbet.
Projektet omfattede en total istandsættelse og opgradering af ældre laboratoriefaciliteter til moderne pilot-plant laboratorier. En mindre del af arealet er indrettet til GMO 2-laboratorier, som benyttes til udvikling og test af udstyr relateret til patologi og kræftdiagnostik.
Der er etableret balanceret ventilation med væskekoblede batterier, som sikrer optimal komfortventilation og eliminerer risiko for krydskontaminering fra stinkskabe og LAF-bænke.
Byggeriet blev afsluttet med commissioning og afleveret klar til brug af bygherren.