Nye tilbygninger indeholdende produktionsarealer og administration. Ellab A/S

Rolle: Totalentreprise

Anlægsum: 60.000.000

Kunde: Ellab A/S

Udførselsperiode:

Opførsel af ca. 1.850 m² nye tilbygninger indeholdende produktionsarealer og administration.

Ellab, med dansk domicil i Hillerød, har behov for øgede produktions- og kontorarealer. Der opføres en ny produktionstilbygning på ca. 860 m² som tilbygning til de eksisterende produktionsarealer samt et nyt kontorafsnit på ca. 990 m², som placeres oven på den eksisterende kontorbygning.

Ellab er en førende international producent af præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og dokumentation af termiske processer i fødevare-, medicinal- og hospitalsindustrien, hvilket bidrager til øget forbrugersikkerhed. Løsningerne anvendes til at måle, registrere, overvåge og validere kritiske parametre i varme- og kuldebehandlingsprocesser.

Ellab fokuserer på egen produktudvikling og er kendt for avanceret teknologi, høj kvalitet og brugervenlighed med måleområder fra -196 °C til +400 °C.

Byggearbejdet udføres i totalentreprise. JODAN Rådgivning leverer installationsprojektet i samarbejde med KANNEWORFF & VIUFF, Mangor & Nagel samt Art-Tek ingeniørrådgivning.